Typer af plejefamilier: Almen, forstærket og specialiseret — hvad er forskellen?
En plejefamilie er ikke bare en plejefamilie. Siden Barnets Lov trådte i kraft den 1. januar 2024, er der tre officielle plejefamilietyper i det danske system — plus netværksplejefamilier som en fjerde kategori. Hvilken type du godkendes til, bestemmer hvilke børn du kan modtage, hvilken støtte du kan forvente, og hvad du kan tjene.
Det er en af de vigtigste distinktioner, kommende plejefamilier bør forstå tidligt i processen.
Almen plejefamilie (§ 43, stk. 1, nr. 1)
Den almene plejefamilie er grundkategorien. Den egner sig til børn, der har brug for et stabilt, omsorgsfuldt hjem, men hvis støttebehov ikke kræver specialiserede fagkompetencer i familien.
Det kan fx være:
- Børn med mild angst eller adfærdsvanskeligheder
- Børn fra kaotiske hjem, der har brug for ro og forudsigelighed
- Børn, der har brug for en stærk voksenrelation og strukturerede hverdagsrammer
Den almene plejefamilie skal kunne bakke op om eventuel behandling barnet modtager — fx kontakt med PPR, skolepsykolog eller psykoterapeut. Men familien behøver ikke selv have faglige behandlingskompetencer.
Godkendelseskrav: Det fulde 60 timers grundkursus. Socialtilsynets egnethedsbaserede vurdering.
Vederlag: Typisk ét til to normalvederlag, dvs. 5.086-10.172 kr./md. i 2025 (skattepligtig), plus skattefrie godtgørelser.
Forstærket plejefamilie (§ 43, stk. 1, nr. 2)
Den forstærkede plejefamilie tager imod børn med mere komplekse støttebehov — børn, der aktivt er i gang med behandling, og hvis plejefamilie skal spille en aktiv støtterolle i den behandling.
Det kan fx være:
- Børn med moderate til svære traumer og tilknytningsforstyrrelser
- Børn, der modtager familieambulant behandling
- Børn med ADHD, angstlidelser eller andre psykiske vanskeligheder, der kræver struktureret opbakning
Den forstærkede plejefamilie behøver ikke nødvendigvis have en sundhedsfaglig uddannelse, men skal have konkret viden om og erfaring med at arbejde med børn med særlige udfordringer. Socialtilsynet vil kigge på plejefamiliens faglige baggrund og tidligere erfaringer.
Godkendelseskrav: Grundkurset plus dokumenterede relevante kompetencer — enten fra erhvervserfaringen eller fra efteruddannelse. Socialtilsynet vurderer konkret.
Vederlag: Typisk to til fire normalvederlag, dvs. 10.172-20.344 kr./md. i 2025, afhængigt af barnets behov og kommunens vurdering.
Specialiseret plejefamilie (§ 43, stk. 1, nr. 3)
Den specialiserede plejefamilie er den mest krævende kategori. Den er rettet mod børn med svære støttebehov eller funktionsnedsættelser — fx børn med autisme, cerebral parese, svær psykisk lidelse, eller kombinerede vanskeligheder — hvor plejefamilien skal indgå som en integreret del af et professionelt behandlingsteam.
Plejeforældrene i en specialiseret plejefamilie har typisk en relevant faglig baggrund — pædagog, socialrådgiver, psykolog eller tilsvarende — og de samarbejder tæt med behandlere, specialister og kommunen i en form for professionelt teamwork om barnet.
Godkendelseskrav: Dokumenteret faglig uddannelse eller særlig viden inden for det relevante område. Grundkurset er også krav.
Vederlag: Typisk tre til seks normalvederlag, dvs. 15.258-30.516 kr./md. i 2025, afhængigt af kompleksiteten.
Free Download
Get the Denmark — Quick-Start Checklist
Everything in this article as a printable checklist — plus action plans and reference guides you can start using today.
Netværksplejefamilie (§ 43, stk. 1, nr. 4)
Netværksplejefamilien er en separat kategori og behandles anderledes end de tre ovenstående. Den godkendes specifikt til ét barn og kræver en kortere kursusindsats. Se vores separate artikel om netværksplejefamilier for detaljer.
Oversigt
| Type | Barnets behov | Krav til familien | Vederlag (ca.) |
|---|---|---|---|
| Almen | Normale støttebehov | 60-timers grundkursus | 1-2 normalvederlag |
| Forstærket | Komplekse behov, aktiv behandling | Grundkursus + dokumenterede kompetencer | 2-4 normalvederlag |
| Specialiseret | Svære behov/funktionsnedsættelser | Faglig uddannelse + grundkursus | 3-6 normalvederlag |
| Netværk | Varierer (specifikt barn) | Kortere kursus | Individuelt fastsat |
Hvad sker, hvis opgaven ændrer sig?
Et af de mest frustrerende mismatch i systemet opstår, når en almen plejefamilie modtager et barn, der viser sig at have langt mere komplekse behov end kommunen oprindeligt vurderede. Familien er godkendt til almen pleje, men det reelle arbejde svarer til forstærket.
Det er ikke usædvanligt. Og det er netop her, kendskab til taksttabellen og kontraktforhandling er afgørende: du har ret til at anmode kommunen om en revurdering af vederlaget, hvis barnets faktiske støttebehov ændrer sig. Lad dig ikke sidde fast i en kontrakt, der ikke afspejler den opgave, du løser.
Vil du forstå, hvad de tre plejefamilietyper konkret betyder for din hverdag, din godkendelsesproces og din økonomi? Vores guide til plejefamilie og adoption i Danmark giver dig det fulde billede.
Professionaliseringen er reel
Med Barnets Lovs indførelse af de tre kategorier er det blevet tydeligt: plejefamilieområdet er under professionalisering. Det er ikke længere tilstrækkeligt at have et varmt hjem og gode intentioner. Systemet efterspørger kompetencer, dokumentation og evnen til at indgå i tværfaglige samarbejder.
Det kan virke overvældende. Men det er også en anerkendelse af, at det arbejde, plejefamilier udfører, er professionelt og kræver professionel respekt — i form af ordentlige vederlag, klar vejledning og løbende støtte.
Get Your Free Denmark — Quick-Start Checklist
Download the Denmark — Quick-Start Checklist — a printable guide with checklists, scripts, and action plans you can start using today.