Aflastningsfamilie: Hvad indebærer rollen, og hvem kan søge?

Ikke alle familier, der ønsker at gøre en forskel for et barn, er klar til at have et plejebarn boende på fuld tid. Aflastningsfamilien er en anden vej ind — og for mange den rigtige begyndelse.

En aflastningsfamilie tager imod et barn i kortere, aftalte perioder for at give barnet og dets familie en pause. Det kan være weekender, skoleferier, en fast dag om ugen eller en kombination. Barnet bor stadig hos sine forældre eller plejefamilie til daglig — aflastningsfamilien supplerer.

Hvornår tildeles aflastning?

Aflastning er en forebyggende foranstaltning, der bevilges af kommunen, når et barn har behov for ekstra støtte og omsorg, men hvor anbringelse ikke er nødvendig. Det sker typisk i familier med:

• Børn med funktionsnedsættelser, diagnoser eller særlige behov
• Familier under pres, fx eneforsørgere med meget krævende omsorgssituationer
• Børn, der har behov for trygge, stabile relationer uden for hjemmet som supplement til familielivet

Det kan også anvendes som en "blødere" indgang i sager, hvor kommunen ønsker at styrke et barns netværk, inden en egentlig anbringelse eventuelt bliver nødvendig.

Kravene til en aflastningsfamilie

Kravene er lempeligere end for en almindelig godkendt plejefamilie, men Socialtilsynet er stadig involveret. En aflastningsfamilie skal:

• Godkendes af Socialtilsynet til det konkrete formål
• Gennemgå en egnethedssamtale (typisk ét hjemmebesøg)
• Indhente børne- og straffeattester for alle voksne i husstanden
• Gennemføre et kortere introduktionsforløb (ikke det fulde 60-timers grundkursus, som er krav for almene plejefamilier)

Kravene til boligen er de samme som for plejefamilier: barnet skal have sit eget sovested og tilstrækkelig plads til at trives.

Der er ingen aldersgrænse — par og singler, med eller uden egne børn, kan søge. Kommunen ser på, om din familie har kapacitet, stabilitet og et genuint ønske om at give et barn gode oplevelser.

Økonomi ved aflastning

Vederlaget for aflastningspladser er væsentligt lavere end ved fuld pleje, fordi det er en deltidsindsats. Du modtager typisk:

• En dagstakst per dag barnet er hos jer (svarende til dagsvederlag fra KL's taksttabel)
• Omkostningsdækning til mad og logi for den periode, barnet opholder sig hos jer

I 2026 er dagvederlaget 172 kr. pr. dag, og kost- og logigodtgørelsen er 223 kr. (børn under 10 år) eller 239 kr. (over 10 år). Det er ikke en fuld lønindkomst — men for de fleste aflastningsfamilier er den primære motivation ikke økonomisk.

Forskellen på aflastningsfamilie og netværksplejefamilie

Disse to betegnelser forveksles ofte. En aflastningsfamilie er typisk ikke en del af barnets eksisterende netværk — det er en "fremmed" familie, som kommunen rekrutterer og godkender til formålet.

En netværksplejefamilie er derimod en familie, der allerede kender barnet — bedsteforældre, tanter, onkler, venner af familien — og som godkendes specifikt til dette ene barn. Netværksplejefamilier godkendes heller ikke generelt, men kun til den konkrete anbringelsessag.

Kan aflastning føre til fuld pleje?

Ja, det sker. Mange plejefamilier begynder som aflastningsfamilier for et konkret barn og overgår til fuld plejefamilie, hvis situationen ændrer sig — fx hvis den biologiske familie ikke længere kan have barnet boende.

Det kan dog skabe en svær situation, fordi du i starten ikke er godkendt som almen plejefamilie og dermed formelt set ikke "må" modtage barnet på fuld tid. I praksis sker det alligevel i akutsituationer, men det er vigtigt at afklare med kommunen og Socialtilsynet så hurtigt som muligt.

Vil du starte som aflastningsfamilie og forstå hele processen — fra første henvendelse til Socialtilsynet til den praktiske hverdag — finder du det samlet i vores guide til plejefamilie og adoption i Danmark.

Hvad motiverer aflastningsfamilier?

VIVE's forskning i plejefamiliers motivationer viser, at mange beskriver det sociale engagement som kernemotivationen — ønsket om at bidrage til et sårbart barns trivsel, uden nødvendigvis at ændre familiens hverdag grundlæggende. Aflastningsrollen giver mulighed for netop det.

For familier med egne teenagere eller tæt-voksne børn er det desuden en chance for at give de biologiske børn en bevidst oplevelse af empati og social ansvarlighed — ved at møde et barn med en anderledes baggrund.

Sådan kommer du i gang

Vejen til at blive aflastningsfamilie begynder med din kommune. Du kontakter enten din lokale familieplejeenhed eller Socialtilsynet direkte. De kan vejlede om, hvad der kræves, og om der er aktuelle behov i dit område.

Processen er typisk kortere end for en almen plejefamiliegodkendelse — men det er stadig en proces, der kræver åbenhed og tålmodighed. Du åbner dit hjem for et barn, der bærer på historier og reaktioner, du ikke kender endnu. Det er netop det, der kræver en familie med ressourcer — ikke perfekthed, men rummelighed.

See more Denmark guides →