Adoption i Danmark efter DIA's lukning: Dine muligheder i 2025-2026

Hvis jeres adoptionsplan var bygget op om Danish International Adoption (DIA), er den i praksis sat på pause. DIA indstillede formidlingen af internationale adoptioner i januar 2024 efter mistanke om uregelmæssigheder i en række oprindelseslande. Ankestyrelsen varetager midlertidigt igangværende sager frem til 2027, men nye internationale adoptioner via et dansk formidlingsorgan er ikke mulige i øjeblikket. Det er et reelt tab, og det er rimeligt at sige det direkte.

Denne artikel beskriver, hvad der faktisk stadig er muligt — og hvad der kræver hvilke forventninger.

Hvad skete med DIA, og hvad betyder det konkret

DIA var Danmarks eneste godkendte formidlingsorgan for internationale adoptioner. Da DIA lukkede for formidling i januar 2024, betød det:

• Familier med igangværende sager gled over i Ankestyrelsens midlertidige forvaltning
• Nye ansøgninger om international adoption via et dansk organ er ikke mulige
• Ankestyrelsen varetager overgangsperioden frem mod 2027, men åbner ikke for nye internationale adoptioner

Social- og Boligministeriet indgik i juni 2025 en aftale om en samlet indsats på adoptionsområdet for perioden frem mod 2027. Aftalen handler primært om at afslutte igangværende sager ordentligt og afklare den langsigtede struktur for international adoption i Danmark. Der er ikke truffet beslutning om, hvornår eller om internationale adoptioner vil genoptages via dansk formidling.

De fire veje der stadig er åbne

1. National adoption i Danmark

National adoption — adoption af et dansk barn — er mulig og reguleres af Barnets Lov og adoptionslovgivningen. Det er imidlertid ikke en nem eller hurtig vej. I Danmark er antallet af børn, der er til rådighed for national adoption, meget lille. Det skyldes dels, at biologiske forældre i det danske system typisk bevarer et vist samvær og forældreskab, dels at Barnets Lov prioriterer at finde løsninger inden for barnets eget netværk.

Når en national adoption sker, er det oftest i forbindelse med:

• Adoption af et anbragt barn, hvor forældrene over tid ikke har kunnet påtage sig omsorgen, og adoption vurderes at være til barnets bedste
• Stedbarnsadoption (adoption af ens partners biologiske barn)
• Adoption inden for netværket

Ventetider og processer for national adoption koordineres af kommunens socialforvaltning i samarbejde med Ankestyrelsen. Der er ikke en central "venteliste" som i det internationale system.

2. Adoption uden samtykke

Barnets Lov (2024-2026) har styrket mulighederne for adoption uden de biologiske forældres samtykke i situationer, hvor det er veldokumenteret, at forældrene ikke nu eller i fremtiden kan varetage omsorgen for barnet. Kommunerne har fået en eksplicit pligt til løbende at overveje, om adoption vil tjene barnets interesse frem for fortsat familiepleje.

Adoption uden samtykke er juridisk komplekst og kræver godkendelse fra Ankestyrelsen og domstolene. Det er ikke en vej, man selv initierer som ansøgende familie — det er en vej, kommunen og retten tager for et allerede anbragt barn. Men det er relevant viden for familier, der overvejer plejefamilie-vejen med et håb om, at det på sigt kan munde ud i adoption.

3. Plejefamilie med mulighed for adoption (foster-to-adopt)

Den vej, der er mest realistisk for familier, der ønsker permanent forældreskab og er åbne for en proces, der tager tid, er at starte som plejefamilie. Barnets Lov har styrket stabiliteten i anbringelser og åbnet for, at kommunerne i højere grad vurderer adoption som mulig løsning for anbragte børn, der ikke har udsigt til at vende hjem.

Det er ikke en garanteret vej til adoption. Mange plejebørn vender hjem til de biologiske forældre. Men for en delmængde af anbragte børn — dem der er permanent anbragt, og hvor kommunen vurderer adoption til barnets bedste — er plejefamilien den nærmeste part.

At starte med plejefamilie-ansøgningen kræver godkendelse fra Socialtilsynet. Den proces kan startes nu og uafhængigt af adoptionsspørgsmålet.

4. International adoption via udenlandsk formidlingsorgan

Det er fortsat muligt for danske statsborgere at søge international adoption via et anerkendt udenlandsk formidlingsorgan — men det er en administrativt tung og usikker vej, da Danmark ikke har et hjemlandsorgan, der kan bistå med koordination, og da Haag-konventionens krav om godkendt formidling stadig gælder. Adoption og Samfund har opdateret information om, hvilke lande der stadig er realistische muligheder.

Hvad Ankestyrelsen gør nu

Ankestyrelsen varetager igangværende internationale adoptionssager fra DIA's portefølje frem til 2027. Det betyder, at familier med sager i gang har en officiel kontakt og en overgangsordning. Ankestyrelsen er ikke et formidlingsorgan og åbner ikke for nye internationale adoptionssager.

Familier med igangværende sager bør kontakte Ankestyrelsen direkte for status på deres specifikke sag. Social- og Boligministeriets aftale fra juni 2025 danner rammen for, hvad overgangsperioden indeholder.

Den etiske dimension: mistillidskrise og "stjålne børn"

En del af de familier, der stod klar til at adoptere, er ikke kun ramt af DIA's lukning som en praktisk forhindring. Dokumentarfilm og international forskning om adoptionspraksis i lande som Etiopien og Sydkorea har rejst alvorlige spørgsmål om, hvorvidt en del internationale adoptioner historisk set er foregået med falske papirer eller under tvang. Det har skabt en etisk mistillidskrise, der er reel og berettiget.

Det er ikke muligt at give en enkel vurdering af, om jeres tidligere adoption eller igangværende sag er berørt af disse problemstillinger. Adoption og Samfund er det rette sted at søge information og netværk om dette.

Sammenligningsoverblik: De fire veje

Hvem er dette for

• Familier, der var i DIA's system og nu overvejer, hvilke veje der er åbne
• Familier, der ønsker permanent forældreskab og er åbne for plejefamilie som indgang
• Par, der er holdt op med at vente og søger klarhed om, hvad der faktisk er muligt i det nuværende system
• Enlige, der overvejede international adoption, men nu søger nationale alternativer

Hvem er dette IKKE for

• Familier, der specifikt søger international adoption og ikke er åbne for andre veje — rådgivning fra Ankestyrelsen og Adoption og Samfund er mere relevant
• Familier i akutte retlige situationer, der har brug for juridisk bistand her og nu
• Familier, der primært søger emotionel bearbejdning af adoptionsrejsens afslutning — støttegrupper i Adoption og Samfund-regi vil tjene dem bedre

Afvejninger

Plejefamilie-vejen er reel men anderledes: Plejefamilie er ikke adoption. Rollen er anderledes, rettighederne er anderledes, og mange plejebørn vender hjem til de biologiske forældre. For familier, der primært søger permanent forældreskab, er det vigtigt at indgå i plejefamilie-rollen med åbne øjne for denne forskel.

National adoption er mulig men ikke stor: National adoption i Danmark involverer et meget lille antal børn om året. Det er ikke en vej med en let tilgængelig kø. Det kræver tæt kontakt med den kommunale socialforvaltning og en villighed til at indgå i den kommunale logik.

Ofte stillede spørgsmål

Er der en ny organisation, der kan erstatte DIA? Pr. maj 2026 er der ingen ny godkendt dansk formidlingsorganisation. Social- og Boligministeriets aftale fra juni 2025 skitserer en proces frem mod 2027, men der er ikke meldt ud om, hvornår eller om et nyt organ oprettes.

Hvad sker der med adoptionstilskuddet? Adoptionstilskuddet ved international adoption udgør 66.132 kr. pr. barn i 2026 og er skattefrit. Det gives dog kun ved international adoption — ikke ved national adoption, stedbarnsadoption eller adoption inden for familien.

Kan vi stadig adoptere fra et specifikt land? Det afhænger af, om et anerkendt udenlandsk formidlingsorgan fortsat opererer i det pågældende land, og om landet respekterer Haag-konventionens krav. Adoption og Samfund er den bedste kilde til opdateret information om specifikke lande.

Hvad betyder barnets partsstatus fra 10 år for adoptionsprocessen? Under Barnets Lov kan børn fra 10 år nu klage over afgørelser og har formel partsstatus. I en adoptionsproces betyder det, at et barn på 10+ år aktivt inddrages i beslutningen om adoption. Det er ikke det samme som, at barnet har vetoret, men barnets mening vægtes eksplicit.

Kan vi starte plejefamilie-godkendelse parallelt med at afvente afklaring af vores DIA-sag? Ja, det er muligt. De to processer er uafhængige. Socialtilsynets godkendelse som plejefamilie foregår parallelt med Ankestyrelsens håndtering af en igangværende adoptionssag.

At forstå dit handlingsrum i den nuværende adoptionskrise kræver et samlet overblik over reglerne — national adoption, adoption uden samtykke, plejefamilie-vejen og de aktuelle satser og love.

Se Guide til Plejefamilie og Adoption i Danmark

See more Denmark guides →