Plejefamilie håndbog: Hvad du har brug for at vide — og hvad kommunen ikke fortæller

Mange kommuner udgiver en håndbog for plejefamilier. Gladsaxe, København, Aarhus, Randers — de ligner hinanden og er teknisk korrekte. De fortæller dig, hvad kommunen forventer af dig.

Det, de sjældent fortæller dig, er hvad du bør forvente af kommunen.

Det er ikke nødvendigvis med ondsindet vilje. En kommunal håndbog er skrevet af kommunen, godkendt af kommunen, og til en vis grad et dokument, der beskytter kommunens interesser. Det er ikke din uafhængige rådgiver.

Her er de seks områder, som kommunale håndbøger typisk behandler utilstrækkeligt — og hvad du faktisk behøver at vide.

1. Vederlag kan forhandles — og bør det

Kommunerne har et skøn i fastsættelsen af vederlaget. KL's taksttabel angiver et normalvederlag (5.244 kr./md. i 2026), men de faktiske vederlag fastsættes i den individuelle kontrakt ud fra barnets støttebehov.

Mange plejefamilier accepterer det første tilbud, kommunen præsenterer. Det er en fejl. Du bør:

• Kende den relevante taksttype for barnets støttebehov (almen, forstærket, specialiseret)
• Sammenligne tilbuddet med KL's vejledende satser
• Anmode om en begrundelse, hvis vederlaget virker lavt set i lyset af barnets problematik

Hvis barnets behov ændrer sig — og det gør de tit — har du ret til at anmode om revurdering af vederlaget. Det giver kommunerne sjældent besked om proaktivt.

2. Din kontrakt er ikke standard — den er forhandlbar

KL's standardkontrakt er udgangspunktet, men kommunen kan afvige fra den. Det betyder, at du kan:

• Foreslå længere opsigelsesvarsler end standardkontraktens
• Aftale specifikke støtteydelser, supervisionsfrekvens og efteruddannelse
• Præcisere ansvarsfordelingen i særlige situationer

Hvad du ikke bør gøre: underskrive en kontrakt, som du ikke forstår fuldt ud. Brug Socialpædagogerne (SL) eller Danske Familieplejere (DF) som sparringspartner, inden du underskriver.

3. "Second Opinion" — en rettighed de fleste ikke kender

Kommunale håndbøger nævner sjældent udtrykkeligt, at du har ret til at anmode Ankestyrelsen om en "second opinion", hvis kommunen vil flytte barnet efter mere end tre år i din pleje.

Det er ikke en automatisk blokering, men det er en reel mulighed for at sikre, at barnets tilknytning til jer vurderes uafhængigt. Brug den, hvis I er i den situation.

4. Skattefradrag og bundfradrag — din revisor kender det ikke nødvendigvis

Kommunale håndbøger beskriver generelt, at vederlag er skattepligtigt og kost/logi er skattefrit. Det, de sjældent forklarer præcist, er bundfradraget for døgnplejere.

I 2026 er bundfradraget 7.600 kr. Det er et ekstra fradrag i skatteberegningen for udgifter, der overstiger de skattefrie godtgørelser. Mange plejefamilier kender ikke til det — og det koster dem penge.

Tag kontakt til en revisor med erfaring i plejefamiliers skatteforhold. Det er en specialviden.

5. Hvad sker der ved sygdom?

Der er ingen løn under sygdom for plejefamilier — du er ikke dækket af de overenskomster, der normalt beskytter lønmodtagere. Hvad sker der med barnet, hvis du bliver syg?

Din kontrakt bør indeholde aftaler om vikarer og afløsning. Kommunen har pligt til at hjælpe med aflastning i akutsituationer. Men det er ikke automatisk — det skal aftales.

Sygeforsikring og invalideforsikring er noget, plejefamilier bør overveje privat. Det er ikke nævnt i kommunale håndbøger.

6. Klagevejen — og hvem der kan hjælpe dig

Kommunale håndbøger nævner typisk, at afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. De fortæller dig sjældent, at:

• Klagefristerne er korte (typisk fire uger)
• Fagforeningerne (SL og DF) tilbyder hjælp til klageskrivning
• Ankestyrelsen behandler principielle spørgsmål og kan ændre kommunale afgørelser
• Du har ret til aktindsigt i din sag

Brug det. Systemet er indrettet til at give borgerne klageadgang — men kun de, der kender til den og bruger den.

Hvad er en god plejefamiliehåndbog?

En virkelig god håndbog for plejefamilier er en, der fortæller dig:

• Hvad du har ret til, ikke kun hvad du er forpligtet til
• Hvad kommunen ikke altid giver dig besked om
• Hvad der sker, hvis samarbejdet går skævt
• Hvad du konkret tjener og betaler i skat

Den håndbog er ikke skrevet af kommunen — fordi kommunen har en interessekonflikt. Den er skrevet af nogen, der taler dit sprog og er på din side.

Vores guide til plejefamilie og adoption i Danmark er bygget netop på det fundament: vi oversætter lovtekster og taksttabeller til praksis, og vi fortæller dig, hvad du faktisk behøver at vide — inklusive det, der sjældent nævnes i officielle håndbøger.

Gå ikke ind til kontraktsigningen uforberedt

Den vigtigste beslutning du træffer som plejefamilie er den første kontrakt. Den fastlægger vederlaget, opsigelsesvilkårene og de konkrete forventninger til din opgave. Når den er underskrevet, er det udgangspunktet for alt det, der følger.

Brug tid på at forberede dig. Kend taksttabellen. Kend din ret. Og spørg, hvis noget er uklart — det er bedre at bruge én dag ekstra end at opdage et mismatch, når barnet allerede er kommet.

See more Denmark guides →