Adoption i Danmark: National adoption, adoption uden samtykke og ventelister

Adoption i Danmark er langt sjældnere end mange forestiller sig. Det internationale system er suspenderet, og den nationale adoption er begrænset til ganske få tilfælde om året. Men med Barnets Lov er adoption kommet markant mere i fokus — og tallene for 2024 viser, at noget er ved at ændre sig.

Hvis du overvejer adoption i Danmark i dag, skal du kende de faktiske muligheder og begrænsninger.

De tre former for adoption i Danmark

Dansk adoptionsret opererer med tre primære kategorier:

Stedbarnsadoption: En persons ægtefælle eller partner adopterer den andens biologiske barn. Det er langt den hyppigste form. Se vores separate artikel om stedbarnsadoption for detaljer.

Familieadoption: Adoption af barnebørn, søskendebørn eller børn med en særlig tilknytning til ansøgeren (fx et langvarigt plejebarn).

Fremmedadoption: Adoption af et barn, som ansøgeren ikke i forvejen har familierelation til — det der normalt kaldes "adoption". Dette deles yderligere i national og international adoption.

National adoption: Med og uden samtykke

Frivillig bortadoption

Forældre kan vælge at frigive et barn til adoption. Det kan tidligst ske tre måneder efter barnets fødsel, jf. Adoptionslovens § 7 — en beskyttelsesperiode, der skal sikre, at beslutningen er velovervejed og ikke truffet i akut krise.

Frivillig bortadoption er relativt sjælden i Danmark, men den eksisterer. Ansøgerne screenes og godkendes af Ankestyrelsen, der matcher dem med de børn, der frigives.

Adoption uden samtykke

Muligheden for adoption uden forældrenes samtykke har eksisteret siden 2015, men er med Barnets Lov i 2024 markant udvidet. Det kan ske, når det er "godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet", jf. Adoptionslovens § 9.

Bevisstandarden er høj. Det er ikke tilstrækkeligt, at forældrene aktuelt ikke kan varetage omsorgen — det skal dokumenteres, at de aldrig vil kunne. Det kræver typisk:

• Langvarige dokumenterede psykiske lidelser
• Svær misbrug uden behandlingsrespons
• Gentaget omsorgssvigt trods intensive indsatser

Barnets Lov introducerede en yderligere mulighed: afgørelsen kan i princippet træffes, inden barnet fødes, hvis dokumentationen er tilstrækkelig massiv. Det er en kontroversiel, men juridisk reel mulighed.

Hvem træffer beslutningen?

Adoption uden samtykke er en særdeles indgribende beslutning og behandles af Familieretshuset og Ankestyrelsen i fællesskab. Ankestyrelsen er i disse sager Danmarks øverste administrative instans på adoptionsområdet og fungerer som centralmyndighed i henhold til Haagerkonventionen.

Afgørelser kan indbringes for domstolene. Det er en juridisk tung proces.

Ventelisten og statistik

Her er de faktiske tal fra Ankestyrelsens statistik:

2024-tallene viser noget bemærkelsesværdigt: antallet af børn anvist til national adoption steg til 45 — det højeste på mange år — mens ventelisten er faldet dramatisk til 26. Det er et direkte udtryk for Barnets Lovs fokus på at bruge adoption som permanent løsning for de børn, der aldrig vil kunne vende hjem.

VIVE's forskning understøtter logikken: adopterede børn klarer sig gennemgående bedre i uddannelsessystemet og socialt end børn, der forbliver i langvarig familiepleje uden perspektiv på hjemgivelse.

Hvem kan søge om national adoption?

For at blive godkendt som adoptant til national adoption kræves:

• Ægteskab eller registreret partnerskab (singler er ikke godkendt til fremmedadoption, dog med undtagelser ved familieadoption)
• Ansøgere mellem 25 og 45 år (vejledende — afvigelser vurderes konkret)
• God fysisk og psykisk sundhed
• Stabil økonomi og boligsituation
• Ingen domme for visse kategorier af forbrydelser

Ankestyrelsen er myndighed og gennemfører en grundig vurdering af ansøgernes egnethed.

Hvad med adoption for enlige og samkønnede par?

Enlige kan som udgangspunkt ikke søge om fremmedadoption (national adoption af et "ukendt" barn) i Danmark. Samkønnede par, der er gift eller registrerede partnere, er derimod ligestillet med heteroseksuelle par — det har været tilfældet siden Adoptionslovens revision.

For stedbarnsadoption gælder der ingen begrænsning på familietype. En enlig person kan adoptere sin partners barn, og samkønnede par har samme adgang som alle andre.

Hvad sker der, når I er godkendt?

Godkendelsen er det første skridt. Herefter placeres I på venteliste, og Ankestyrelsen foretager matchning, når et barn er ledigt til adoption. Det kan tage fra få måneder til flere år afhængig af, om der stilles specifikke præferencer, fx til barnets alder.

I 2024 var ventelisten på 26 ansøgere og 45 anbragte børn — det er et unusuelt gunstigt forhold, men det siger ikke noget om fremtiden.

Vil du forstå hele godkendelsesprocessen — fra ansøgning til matchning, hvad Ankestyrelsen vurderer, og hvad du konkret gør, hvis din sag trækker ud? Vores guide til plejefamilie og adoption i Danmark gennemgår det hele.

Adoption og plejefamilie: To veje til det samme mål

For mange adoptionsansøgere er plejefamilie ikke det, de forestillede sig. Men med DIA's lukning og de nye prioriteter i Barnets Lov er plejefamilien — med mulighed for permanent anbringelse og på sigt adoption — reelt den vej, de fleste vil gå, hvis de ønsker et barn at kalde deres eget.

Det er ikke en trøstepræmie. Det er en oprigtig mulighed — og for rigtig mange familier er det blevet udgangspunktet for et livslangt forældreskab.

See more Denmark guides →