International adoption i Danmark: Hvad sker der nu efter DIA's lukning?

Siden januar 2024 er det internationale adoptionssystem i Danmark i praksis sat på pause. For de familier, der har ventet i årevis på at adoptere et barn fra udlandet, er situationen kaotisk og smertefuld. Og for dem, der overvejer at begynde en adoptionsproces, er spørgsmålet: Er international adoption overhovedet mulig i Danmark i dag?

Det korte svar er nej — ikke nu. Men det er vigtig at forstå præcist, hvad der er sket, hvad der gælder for igangværende sager, og hvad der kan komme.

DIA's lukning og konsekvenserne

Danish International Adoption (DIA) var Danmarks eneste godkendte formidler af internationale adoptioner. I januar 2024 indstillede DIA formidlingen på baggrund af alvorlig kritik og mistanke om uregelmæssigheder i afgiverlandene — inkl. betalte adoptioner og tilfælde af børn, der var taget fra familier uden korrekt samtykke.

DIA lukkede endeligt i oktober 2024. Det efterlod:

• Familier med aktive sager undervejs i et juridisk tomrum
• Adoptanter, der stod på venteliste i årevis, nu uden formidler
• En lukket venteliste — det er ikke muligt at starte en ny international adoptionsansøgning i Danmark pt.

Hvem håndterer de igangværende sager?

Ankestyrelsen overtog midlertidigt afviklingen af de sager, hvor der allerede var sket et "match" — dvs. sager, hvor et specifikt barn var fundet og processen var i gang inden DIA's lukning. Disse sager behandles med henblik på at afslutte dem, men det sker under vanskelige vilkår.

Ankestyrelsen er dansk centralmyndighed for adoption og varetager denne rolle i henhold til Haagerkonventionen af 29. maj 1993, som Danmark ratificerede i 1997.

Hvad er Haagerkonventionen?

Haagerkonventionen er et internationalt aftalesystem, der skal sikre, at internationale adoptioner sker etisk forsvarligt. Kerneprincippet er subsidiaritet: international adoption må kun finde sted, hvis barnet ikke kan sikres en familie i sit oprindelsesland.

Konventionen kræver, at begge lande — afsender- og modtagerlandet — har godkendt formidlingsprocessen. Uden en godkendt dansk formidler kan der ikke behandles nye sager.

Hvad er fremtiden for international adoption i Danmark?

En arbejdsgruppe under Socialministeriet skal præsentere et forslag til et nyt, etisk forsvarligt adoptionssystem inden sommeren 2026. Spørgsmålet er, om der vil blive etableret en ny formidler, om staten selv skal overtage rollen, eller om systemet lukkes ned mere permanent.

Den politiske debat er præget af etisk tvivl. Forskning og dokumentarer om "stjålne børn" fra Etiopien, Sydkorea og andre lande har skabt en bred bevægelses hos adoptanter, der spørger, om det internationale adoptionssystem overhovedet kan gøres etisk forsvarligt.

Det er ærlige spørgsmål uden lette svar.

Hvad er alternativerne for adoptionsansøgere?

For familier, der ønsker at adoptere, men ikke kan vente på et nyt internationalt system, er der to reelle alternativer i Danmark:

National adoption

National adoption sker, når et dansk barn bortadopteres, enten frivilligt af forældrene eller — under Barnets Lov — uden forældrenes samtykke, hvis det er fastslået, at de varigt ikke kan varetage omsorgen.

I 2024 var der 45 børn anvist til national adoption — en markant stigning fra 29-34 i de foregående år. Det afspejler Barnets Lovs prioritering af permanente løsninger. Ventelisten pr. 31. december 2024 tæller 26 aktive ansøgere.

Processen administreres af Ankestyrelsen, og matchningen sker ud fra barnets bedste og ansøgernes godkendte profil.

Familiepleje som vej til forældreskab

For familier, der drømmer om at skabe en permanent relation til et barn, er plejefamilie-ruten en anden mulighed. Det er ikke adoption — det er en midlertidig anbringelse, der kan blive permanent. Men med Barnets Lovs øgede fokus på adoption i langvarige anbringelsessager og den såkaldte "foster-to-adopt"-tankegang er plejefamilierollen for mange begyndt som et sted og endt som et livsvarigt forældreskab.

Vil du forstå processen for national adoption eller plejefamilie som vej til forældreskab? Vores guide til plejefamilie og adoption i Danmark gennemgår begge muligheder med de aktuelle regler og hvad du realistisk kan forvente.

Fremmedadoption: Den formelle betegnelse

"Fremmedadoption" er den juridiske betegnelse for adoption af et barn, som ansøgeren ikke i forvejen har en familierelation til. Det dækker altså både national adoption af et dansk barn og international adoption. Begrebet er relevant i Adoptionsloven og i Familieretshusets terminologi.

Det skelnes fra familieadoption (adoption af nært beslægtede) og stedbarnsadoption (adoption af partners barn).

Adoptionstilskuddet — hvad gælder?

For dem med igangværende internationale adoptionssager er det relevant at vide, at adoptionstilskuddet ved international adoption i 2026 er 66.132 kr. pr. barn. Beløbet er skattefrit og skal dække udgifter til formidling og rejse.

Det er vigtigt at understrege: der gives ikke adoptionstilskud ved national adoption, stedbarnsadoption eller familieadoption. Støtten er udelukkende knyttet til international adoption — og med det nuværende systemstop er den for de fleste ikke aktuel.

Hvad bør du gøre nu?

Hvis du er midt i en igangværende international adoptionssag, bør du kontakte Ankestyrelsen direkte og sikre, at din sag er korrekt registreret i den midlertidige afviklingsordning.

Hvis du overvejer at adoptere og ikke har en igangværende sag, er den realistiske vej i dag enten national adoption (lille volumen, lang ventetid) eller at starte som plejefamilie og se, hvad der udvikler sig.

Det er ikke den vej, mange forestillede sig, da de begyndte at drømme om adoption. Men det er den virkelighed, det danske system befinder sig i i 2026.

See more Denmark guides →